At låne penge kan man gøre på mange forskellige måder. Det grundlæggende for at kunne låne penge og er at man skal betale nogen form af afgift eller rente og nogen gange begge dele for at få et lån til den som udbyder et lån. Man kan se dette som en kompensation for låneudbyderen med hensyn til arbejdstid og løn til selve firmaet og for at en kreditor af dette lån ikke har adgang til sine penge som de har lånt ud for en periode.
Når man vil låne penge angiver man altid på lånesiden for hvor lang tid pengene kan udlånes i eller hvornår pengene skal være betalt tilbage. Man kalder sædvanligvis dette for en kredittid eller løbetid af selve lånet.
At låne penge er idag en av den mest almindelige finansielle muligheder som en forbruger kan træffe. Den person som vil låne penge tager et lån for at på længere sigt kunde forbedre sin økonomiske situation det vil sige fylde de steder ud i tiden hvor man har for lidt penge på kontoen, indtil man får flere. Denne debitor kan derfor have en måde hvor han eller hun kan forrente disse penge på det vil sige en bedre måde end den rente som en debitor betaler til en kreditor.
Man kalder også en lånegiver for, bureaukratisk set, en kreditor eller fordringshaver, og en lånetager bliver også kaldt en debitor.
Der er mange forskellige typer af lån og som regel kan en kreditor tit stille nogle krav til sin sikkerhed for at man skal kunne få lov til at låne penge. Et eksempel på et sådan et krav kan være når en kreditor vil have at en debitor skal kunne give en sikkerhed det vil sige en kaution for at kunne låne penge. En kaution for et lån betyder at en kautionist lægges som sikkerhed hvor at denne person går ind som kautionist i stedet for en debitor, hvis denne person så ikke kan betale sit lån. Så sker der dette at en kautionist får de samme pligter som en debitor, det vil sige at de kommer til at betale lånet.
En anden type af sikkerhed kan være når en lånegiver (kreditor) vil have at en lånetager (debitor) stiller en ting til rådighed i pant for at kunne få lov til at låne penge. Typiske eksempler på det her er boliglån, eller andre større forbrugslån. Omtalte pant baseres på en underliggende ressource, som for eksempel med boliglån der boligen i sig selv er den underliggende ressouce som kan anvendes som en sikkerhed eller pant for at få lov til at låne penge. Der er også firmaer som giver mindre lån for en såkaldt pant som man giver materielt med det samme og den her type af bank kalder man for en pantelåner.
Vil man nødvendigvis låne penge og mangler mulighed for at stille sikkerhed for lånet eller et pant til en kreditor så er man nødt til at gå til et firma der har det man kalder lån uden sikkerhed. Et lån uden sikkerhed kaldes også for blanco lån. Det er typisk for den her type af kredit er at den oftest er noget dyrere eftersom en kreditor ikke har den samme mulighed at kræve pengene tilbage hvis denne kunde til kreditor har stillet en sikkerhed for et lån.
Der er mange forskellige typer af lån uden sikkerhed, her nedenfor er der en liste med nogle eksempler (klik på de forskellige links for mere information om disse respektive lån):
Internetlån / internet lån
Mobillån / mobil lån
Smslån /sms lån
Hurtiglån / hurtig lån
Mikrolån /mikro lån
Smskredit / sms kredit
Minilån / mini lån
Telefonlån / telefon lån
Kortlån / kort lån
Hurtigkredit / hurtig kredit
Kreditkort / kredit kort
